Gå til hovedindhold

Humlehusene 7

Humlehusene 7 er den nyeste del af Humlehusene bygget i 2005 og indholder 24 ældreboliger, der fortrinsvis udlejes til borgere, der lider af en demenssygdom.

Indhold

    Boligerne i Humlehusene 7

    Albertslund Kommunes ældreboliger i Humlehusene 7 består af 3 boenheder med hver otte boliger.

    Hus D = 8 boliger
    Hus E = 8 boliger
    Hus F = 8 boliger

    Boligerne er ca. 35 kvm.

    Boligerne indeholder en stue, et stort badeværelse og en forgang med opbevaringsplads. Boligerne ligger i umiddelbar forbindelse med fælles køkken og opholdsstue.

    I boligerne findes plejeseng. Al anden indbo som lamper, gardiner og møbler skal medbringes.

    Personalet arbejder på at skabe en dagligdag, som er præget af ro, tryghed og kontinuitet indrettet efter den enkelte beboers behov.

    Ældreboligerne kan ikke sammenlignes med et plejehjem. Der er ikke dagcenter eller træningsfaciliteter i forbindelse med boligerne. Der er personale til stede i bygningerne hele døgnet.

    Kommunalbestyrelsen har anvisningsretten, som forvaltes af Socialafdelingen, der på baggrund af en individuel vurdering bestemmer, hvem boligerne udlejes til.

    Priser

    • Bolig på 69 m² bruttoareal: 10.507 kr./md.

    Hertil kommer aconto-varme på 400-1.250 kr./md. (reguleres én gang årligt).

    (priser gældende fra 2024)

    Der er mulighed for at søge boligstøtte via borger.dk