Gå til hovedindhold

Værdier og hverdag

Hver etage har sit eget liv, men er også en del af det større fællesskab som Plejecentret Albertshøj udgør. Her er livet præget af et fælles værdisæt om at støtte beboerne i at leve deres liv på deres egne præmisser med den pleje og støtte, de har behov for

Indhold

    Fællesskab og privatliv

    I Plejecentret Albertshøj er fællesarealerne en forlængelse af beboernes private lejligheder. Den fælles dagligstue, køkken/alrum og taghaver indbyder til et fællesskab, der kan fungere på alles præmisser. Man kan samles om et måltid, en tv-udsendelse eller fælles aktiviteter ude og inde.

    Får man gæster, er de velkomne i de fælles rum, eller man kan trække sig tilbage i den private bolig.

    Vores behov for selskab er forskelligt, og derfor kan den enkelte beboer naturligvis altid vælge at trække sig tilbage til sin private lejlighed.

    Et fast tilhørsforhold

    Som beboer har man sin faste gruppe og en fast kontaktperson, ligesom der er fast personale i hver afdeling. Kendte ansigter og fast personale er med til at sikre en god hverdag for beboerne.