Aktiviteter i uge 20
Ishuset malet færdigt, stole-motion og Banko - læs om denne uges aktiviteter her
En ny uge, og en masse nye aktiviteter.
Mandag gik hele eftermiddagen med at få klaret underskifterne fra beboerne, der ville brevstemme i eget hjem, til valget om EU forbeholdet. De er afleveret, så snart kommer de ud fra kommunen og tager imod beboernes stemmer.
Nogle få beboere vil gerne selv ud og stemme, så det får vi en lille tur ud af på valgdagen.
Hele tirsdagen blev brugt på hygge i glasgangen. Der var wellness, med fodbad og neglemanicure. Vi har også varmepuder, og det er godt for beboerne med ondt i ryggen.
Vi har det som altid godt i hinandens selskab, vi snakker om livet og hører lidt afslappende musik, og læser ugeblade eller dagens avis.
I onsdags brugte Semra og jeg hele dagen på at male ishuset færdigt i 1'erens have. Vi prøvede at få nogle af beboerne til at hjælpe os, meeeen, der kom en masse ''gode undskyldninger'' ;-) Beboerne sad dog og hyggede sig, med at se os arbejde. Imens fik de sig en lille is, og en iskaffe.
Se før og efter billederne herunder - vi synes nu selv det er et meget godt stykke arbejde ;-)
Så skal der findes et navn til isboden, det må vi stemme om i næste uge! Der kom flere bud, bla. fra Kaj der forslog ''Icecream'' og ''Humlebien''. Hvis i har nogle gode bud, så kom til Semra eller jeg.
Torsdag formiddag blev brugt på stole-motion og boldspil bagefter.
Vi laver lidt siddende motion efter et program vi har fundet fra ældresagen. Det er rigtig godt at strække kroppen ud, og få rørt sig lidt.
Efter motionen gik vi i gang med lidt ballon-spil med fluesmækkere. Randi's søn Michael kom lige da vi var i gang, og ville gerne være med. Det er altid hyggeligt når pårørende kommer forbi og vil være med til aktiviteterne sammen med os.
Til slut tog vi os et spil rispose-kast, og boldøjet blev trænet.
Alt i alt en rigtig sjov og hyggelig formiddag :-)
Som altid ser vi Matador torsdag eftermiddag, og vi hygger os rigtig meget. Afsnit 18 fik vi set, hvor hr. Stein får brug for hjælp fra Maude Varnæs.
Sikke et fremmøde til ungens Banko-spil. Fredag eftermiddag mødte hele 16 humleboere op, og glasgangen var godt fyldt. Vi hyggede os, og nåede at spille 4 omgange, samt spise et stykke kage og drikke en kop kaffe.
Palle var denne fredag eftermiddag i sit es - han vandt hele 4 præmier! Godt han kan dele lidt med Alice ;-)
Vi er så småt ved at få arrangeret nogle pårørende-aftener, hvor vi vil være og vise billeder og snakke med Jer. Så snart vi er klar kommer invitationerne ud på jeres mail.
Mvh Aktivitetsmedarbejderne Semra og Henriette