Gå til hovedindhold

Aktiviteter i uge 44

Fredagskoncert, biograftur og besøgshund - læs om aktiviteterne i uge 44 her.

  • Læs op

Indhold

    Det har været en hyggelig uge i Humlehusene, hvor vi både har været ude af huset samt lavet en masse små aktiviteter i husene. Jørn fra Hus D var en tur til toppen af Herstedhøje i bil (der er åben for køretøjer hver første hverdag i måneden), Lilli (Hus D) og Benny (Hus E) var med Lærke ude at gå tur og på besøg i daghjemmet, og derudover har der været neglesalon i hele 1'eren, blevet spillet erindringsspil i Hus C og været wellness i både 1'eren og 7'eren.

    Sidste fredag afholdt vi vores månedlige koncert med Peter Sinding og hans dygtige sangerinde, Sofie. Der var pyntet op med græskar og hyggebelysning, så der rigtig blev skabt en stemning af efterår. Som prikken over i'et blev der sågar sunget "Nu falmer skoven" og alle sang med.

    Benny og Kirsten fra Hus F var en tur i biografen og se 'Skyggen i mit øje', som handler om bombningen af Den Franske Skole på Frederiksberg.

    Den 21. marts 1945 bliver Danmark ramt af en tragedie. Det britiske Royal Air Force angriber Gestapos hovedkvarter Shellhuset i midten af København, hvor 26 danske krigsfanger er blevet placeret som levende værn af tyskerne. Angrebet lykkedes, men da et fly styrter ned ved Den Franske Skole, får branden de efterfølgende bombefly til at tro, at deres mål er under røgskyen. Den forfærdelige hændelse danner rammen for 'Skyggen i mit øje', hvor den skæbnesvangre begivenhed fortælles gennem perspektivet fra nonnerne og skolekammeraterne Rigmor, Eva og Henry fra den franske skole, de unge indespærrede frihedskæmpere i Shell-huset og de angribende britiske piloter.

    Vi har igennem noget tid fået besøg af Betty og hendes søde hund Luna. 

    De kommer fortsat ugentligt, dog i C-huset i stedet for F-huset, så beboerne i 1'eren også kunne få lidt glæde af det dejlige selskab. 

    Beboerne er meget glade for at kæle med, og snakke med Luna. Det beroliger mange at få besøg af hende, og flere af beboerne kan også huske tilbage på de hunde de har haft igennem tiden. 

    Søren fortalte om de schæferhunde han har haft, og hvor meget han gik op i at træne dem. 

    Vera fra hus B har haft en cockerspaniel som hun var meget glad for. 

    Betty kommer hver torsdag formiddag, men de næste par uger kan hun ikke, og kommer først igen i C-huset torsdag den 9 december.  

      Til slut vil vi lige informere jer om, at vi i de næste uger ikke vil komme til at invitere på pårørende-arrangementer, grundet høj smittespredning af COVID-19 på vestegnen. 

      I er stadig meget velkomne til, at komme og besøge jeres pårørende, og opholde jer i Humlehusene som altid. 

      Med venlig hilsen aktivitetsmedarbejderne

      Lærke og Henriette