Gå til hovedindhold

Aktiviteter i uge 45

Filmhygge, onsdags-wellness og skolen i gamle dage - læs om aktiviteterne i uge 45 her.

  • Læs op

Indhold

    Ugen er gået med lidt af hvert, i hvert af husene.

    Nogle er glade for at spille Banko, andre glade for at være kreative. Vi hygger også tit om formiddagen med at sidde og lægge en kabale, eller læse i det nyeste ugeblad. 

    Indimellem aktiviteterne der er planlagt, er der også tid til at få ordnet negle, som mange af damerne er glade for. Det er pænt med lidt farve på, og mange vil gerne have det skal matche deres tøj. 

    I denne uge har vi mandag brevstemt, både i Humle 1 og 7, for dem der ønskede det, til kommunalvalget.

    Tirsdag blev der brevstemt til ældrerådsvalget.  

    A-huset har fået en ny dvd-maskine, så de igen kan se de gode gamle danske film. 

    Det var beboerne meget glade for. Vi havde en hyggelig eftermiddag med kaffe og kage, og så indviede vi maskinen med at se ''Kampen om Næsbygård''.

    En dejlig film, af Morten Korch, med en masse musik som beboerne kunne synge med på. 

    Onsdags-wellness fortsætter stadig, og der er mange faste beboere der kommer hver uge. Men hver uge kommer der også flere og flere nye til.

    I 1'eren i denne uge var vi i A-huset, men havde også beboere med fra de andre afdelinger. 

    Henning fra hus B fik også prøvet fodbadet i sidste uge, og blev så glad for det, at han gerne ville med igen i denne uge. 

    Vi hygger os meget med denne aktivitet, og alle er afslappede og glade. 

    Her ses lidt lidt billeder fra sidste uges wellness, og denne uges wellness. 

      I onsdags samledes otte beboere fra 7'eren i Hus F's stue, hvor der blev læst højt fra en bog, der handlede om skolen i gamle dage - et emne, som alle vores beboere har minder om, både de gode og de mindre gode.

      Vi snakkede blandt andet om husgerning og sløjd, hvordan man skulle vaske sig med træuld til skolebadning, at man stod i ræd og rækker for at få en skefuld levertran, hvor godt det er, at prygl er blevet afskaffet og hvilke lege man legede i skolegården i frikvarterne. Alle kunne synge med på "Bro, bro, brille" og "Tag den ring og lad den vandre". Det var en rigtig hyggelig eftermiddag, hvor mange af barndommens minder blev vækket til live.

      I må alle sammen have en rigtig dejlig weekend!

      Mvh. aktivitetsmedarbejderne, Lærke og Henriette