Gå til hovedindhold

Aktiviteter i uge 34

Museumstur, fællessang og sommerkoncert – læs om aktiviteterne i uge 34 her.

  • Læs op

Indhold

    Museumsbesøg, fællessang og fredagskoncert 

    Tirsdag morgen klokken 09.30 satte to fyldte busser kursen mod det nordvestlige Sjælland – nærmere bestemt Andelsbyen Nyvang i Holbæk. 

    Det første stop på vejen blev ved Munkholmbroen, hvor Vera fra Hus B nød en formiddagskaffe med udsigt til smukke Isefjorden: 

    Straks herefter kørte vi videre mod Nyvang, og busserne var ladet med sodavand, ekstra trøjer og godt humør. Vi kan afsløre, at det sommervejret viste sig fra sin gode side, så vi fik slet ikke brug for trøjerne. 

    Da vi ankom til Nyvang satte vi os for at opleve livet og hverdagen i en andelsby i midten af 1900-tallet. 

    Det betød blandt andet, at Jørn fra Hus D og Mogens fra Hus E fik smagt på en Rød Tuborg-øl købt i Andelsbrugsen:

    Vi fik også tid til at se nærmere på det spændende Andelsmejeri, hvor Lilli fra Hus D og Mogens fra Hus E gav fotografen et smil sammen med sødeste Araffa: 

    Ved middagstid spiste vi på restauranten Madam Blå, og det kan vi stærkt anbefale. Vi fik fiskefileter, højtbelagt smørrebrød og håndmadder i ét væld: 

    Det var skønt at besøge et anderledes og levende oplevelsescenter, og vi fik rørt, smagt, prøvet, duftet og leget os gennem historien. 

    Turen var så god, at vi har købt et årskort, og derfor skal vi snart afsted igen. Vi glæder os! 

    Så længe jeg lever, så længe mit hjerte slår, så længe vil jeg elske dig!

    Fra John Mogensens sang "Så længe jeg lever"

    Onsdag stod dagen i musikkens tegn, og vi sang os igennem en hyggelig omgang fællessang: 

    Et sikkert hit her i Humlehusene er John Mogensens ikoniske "Så længe jeg lever"-sang ... og vi kan love jer for, at der bliver sunget med hver gang.

    På lørdag den 28. august slår vi dørene op til årets Høstfest i Humlehusene, og vi glæder os til at se så mange af jer som muligt!

    Mange sommer-hilsner fra
    Aktivitetsmedarbejderne Lærke og Kirstine