Gå til hovedindhold

Aktiviteter uge 32

Dame-tur, blomstervanding og sommerkoncert – læs om aktiviteterne i uge 32 her.

  • Læs op

Indhold

    Turen går til søen ved Roholmsvej 

    Sommerferien er over os her i Humlehusene, og vi nyder det gode vejr. 

    Tirsdag eftermiddag drog vi på en dametur til søen ved Roholmsvej i solskin, hvor vi spiste kiks og drak ananasjuice.

    Vi snakkede om, at Albertslund er sådan en fin by med mange hemmelige "guldskatte", som kun få kender til, og at vi er så heldige at bo tæt på så fin en sø.

    Det varme vejr har også betydet, at vi virkelig skal være opmærksomme på vores mange blomster og planter. 

    Derfor tog vi haveslangen i brug, da blomsterne foran Hus A fik sig en ordentlig tår vand. Med de høje temperaturer tog Randi fra Hus A også et sprøjt med vandslangen med et smil:

    Der blev også afholdt vores populære fredags-koncert, hvor Peter Sinding gæstede os og satte gang i en rigtig fest. 

    Med den helt rette ånd så bli'r livet en leg.
    Vi skal gå hånd i hånd du og jeg.

    Original tekst af Keld Heick, fremført af Peter Sinding i Humlehusene.

    Her i Humlehusene er det især tydeligt til vores koncerter, at corona-epidemien ikke fylder særlig meget mere. 

    Vi har igen mulighed for at danse, synge og hygge, når vi er til koncert, og det bliver i den grad udnyttet. 

    KLIK HER for at se videoen bag billedet, hvor vi giver den gas til Vi skal gå hånd i hånd

    Mange sommer-hilsner fra
    Aktivitetsmedarbejderne Lærke og Kirstine